torsdag den 4. marts 2010

Århus - mærkelig forskelsbehandling

Jeg så denne artikel i Århus Stiftstidende:

Århus forkæler studerende udefra (af Alice Krøger og Ole Christensen, 3. marts 2010)

Det er dog en mærkelig holdning at have til egne borgere, hvis forældre ligger skatten i kommunen. De fleste byer kæmper netop for at få en uddannelsesinstitution til byen for at stille deres borgere bedre end borgerne fra andre byer.

De unge fra Århus må enten opgive deres uddannelsesplaner eller rejse væk fra deres familie og sociale netværk for at kunne komme til at uddanne sig. Det er en meget stor psykisk belastning at rejse fra sin by til et sted hvor at man er at regne som en fremmed. En Københavner som flytter til den Jyske vestkyst ved jo godt at det tager generationer for hans familie at blive regnet som værende af lokal afstamning.

Selv flytninger over korte afstande får den effekt. Ved kommunalvalget for nogle år siden ville partier ude ved Skibby på Hornsherred ikke pege på en bestemt kandidat, fordi at han var fremmed. Han stammede fra Gentofte som ligger 40 km væk og havde kun boet i lokalsamfundet i 10 år. Med andre ord. Han var fremmed!

Vi lever i en tid for at det gælder om at så mange som muligt får en uddannelse. Derfor er det vigtigt at der satses stort på de lokale som har størst chance for at klare de kriseperioder der altid vil opstå i løbet af en studieperiode fordi at de har deres nærmeste som moralsk støtte.

Der må derfor gives en kraftig opfordring til at man i Århus ændrer taktik og behandler de lokale på lige fod med folk udefra.

Alt andet vil være en katastrofe ikke alene for skolerne i Århus, men også for byen og for landet, der i disse år satser på at få uddannet så mange som muligt.