mandag den 18. april 2011

Færre udlændinge på Danske universiteter - en fordel for de unge!

I dag skriver Danmarks Radio på deres hjemmeside at antallet af studerende fra de andre nordiske lande, der søger ind på Danske universiteter er faldet.

Det er en fantatisk nyhed for de mange unge, som på grund af det ekstraordinære høje karakterniveau som blev resultatet af de mange udenlandske ansøgere, var nød til at studere langt fra deres kære.

Alt for mange blev nød til at søge studier ude på landet i stedet for i hovedbyerne, hvor at de måtte tåle et isoleret liv, hvilket på sigt kunne give dem psykiske problemer.

Men egentlig var det Sverige som efter en lang årrække hvor at de reelt nassede på det danske uddannelsessystem, valgte at ændre praksis så Danske studerende der måtte søge til Sverige ikke længere havde en særstatus men blev behandlet som om at de kom fra det ydre Mongoli.

Det satte en effektiv stopper for Danske unge, der søgte til Sverige. Samtidig kom der fokus på at udenlandske studerende dels sænkede det generelle uddannelseniveau ved deres blotte tilstedeværelse når de på grund af deres manglede Dansk kundskaber måtte have særbehandling.

Desuden var der historier i pressen om at tilstedeværelsen af udenlandske studerende beskadigede det HR-arbejde som Universiteterne lægger på dagen idet at de fandt HR-aktiviteterne enten frastødende eller for udfordrende.

Og HR-arbejdet er af alle steder vigtigt på universiteterne. Det er her at de studerende danner netværk som de kan bruge i deres arbejdsliv.

Men når de internationale studerende simpelthen ikke vil yde det stykke arbejde, som der ligger i at tåle en anden kultur som i det danske tilfælde må siges at være en overlegen kultur, så er det en fordel hvis de slet ikke dukker op.

Vi må håbe at det over tid vil betyde at færre Danske studerende vil blive tvunget hjemmefra. Det eneste der så mangler er at de Danske politikere besinder sig og bevarer S.U'en for de hjemmeboende studerende.

Kilder:
Nordiske studerende dropper Danmark (af Pernille Rudbæk, Danmarks Radio, 18. april 2011)
Studerende fra andre lande sænker niveauet (af Gitte Bang Jensen, Avisen 24 timer, 1. april 2009)
Druk deler danske og internationale studerende (af Julie Stougaard, Urban, 25. marts 2011)

torsdag den 6. maj 2010

Hellere orlov end yderDanmark

I dagens Metroexpress bekræftes det faktum at de unge hellere vil enten udsætte deres uddannelse eller helt lade være med at tage den.

Man kan kun prise at de unge vægter at man skal være et helt menneske for at kunne fungere ordentlig i tilværelsen fremover.

Det er et kraftigt signal til vores folkevalgte om at de må i arbejdstøjet så de kan sikre at landets unge kan få en ungdomsuddannelse der hvor at de bor fremfor at satse på at unge af egen drift rejser til et selvvalgt exil for at isolere sig i en længere periode.

De unge som vælger at isolere sig bør huske på at sætte midler af til hjemrejser. Et citat fra artiklen:

Jeg savnede det sociale liv meget og var jeg ikke taget til Århus i weekender var jeg nok blevet sindssyg

Vi må håbe at vores folkevalgte har hørt folkets røst.

torsdag den 8. april 2010

Der er mere i livet end leveomkostninger

Den femte april 2010 skrev Jydske Vestkysten en historie om at en studerende kan spare mere end 250.000 kr. ved at studere i Vest- og Sønderjylland i forhold til København.

Og det er da også fint alt sammen, men til disse beregninger skal man tillægge rejseomkostninger i weekender og ferie. Danmark er ikke det billigste land at rejse i. En returbillet koster ca. 360 kr. Hvis en studerende rejser hjem blot 2 gange ud af 4, så bliver det 700 kr. om måneden. På 5 år bliver det ca. 40.000, men hvis man ser på f.eks. efterskoleelever, så anbefales det kun at være der i de 10 blive-weekender. Så er der hjemrejse ca. 40 gange om året, dvs. 72.000 på 5 år.

Umiddelbart giver det stadig en nettogevinst at bo så afsides men hvad med gratis vask og mad hos forældrene? Der er mange studerende som vil gå til af sult eller sygdomme, hvis de alene skulle leve af mad på kollegiet. Vi taler trods alt om unge mennesker, der prioriterer deres uddannelse højt. Så højt at de ikke går særlig meget op i køkkenhygiejne m.v. Det er der ikke noget galt i for fokuserede mennesker, men de tilbagevendende besøg hos forældrene giver ro i kroppen for bakterier.

Sidst og ikke mindst har vi spørgsmålet om hvorvidt at de unge kan klare 5 års isoleret tilværelse. De kommer jo ind i lokalsamfundet udefra og har ingen grund til at socialisere med lokalbefolkningen. På den anden side så behøver lokal befolkningen ikke at socialisere med tilflytterne idet at de er væk i samme sekond som deres eksamensbevis udskrives.

At flytte til en anden landsdel en loose-loose situation..